Hotel Amager

Danmarks tættest befolkede ø, Amager er et dejligt sted at vælge, når du ikke ønsker et hotel der ligger i midten af København. Øen byder på mere stille omgivelser, selvom du dog stadig befinder dig i storbyen. Der er kort afstand til alle Københavns herligheder, enten med Metro, bus eller cykel.

Hotel Amager

Amager

Hoteller omkring Københavns Lufthavn

Der findes masser af dejlige hoteller på øen, hvad enten du vil på et luksusophold eller har et strammere budget. Da Københavns Lufthavn i Kastrup ligger på Amager er det en oplagt mulighed at benytte et af de hoteller der ligger tæt på lufthavnen, især hvis du kommer til hovedstaden med fly fra andre dele af landet.

Det bedste hotel ved lufthavnen er uden tvivl Hilton Copenhagen Airport, et femstjernet hotel, der byder velkommen med forkælelse og alle de faciliteter, som man kan forvente af et luksushotel. Hotellet ligger i umiddelbar forbindelse med lufthavnen.

Bo på Amager for små penge

Det behøver ikke koste en formue at overnatte på Amager, så hvis dit budget ikke rækker til Hilton’s luksus, kan vi blandt andet anbefale Best Western Bel Air Copenhagen eller Hotel Copenhagen – begge hoteller, hvor det normalt er muligt at få værelser til omkring 400 kroner per nat. Best Western ligger tæt på lufthavnen, mens Hotel Copenhagen er beliggende tæt på Langebro og den indre by. Blandt andet er Ny Carlsberg Glyptoteket og Christiansborg indenfor kort afstand.

Det perfekte hotel

Det er næsten umuligt at tale om hoteller på Amager uden at nævne selve Hotel Amager. Hotellet der deler navn med øen er beliggende på Amagerbrogade, den central vej der strækker sig fra Langebro ud til Øresundsmotorvejen. Familiehotellet har rimelige priser, og er kendt for god service og en afslappet atmosfære.

Tag på stranden

Når det danske vejr arter sig, og du har lyst til at kombinere din storbyferie med strand og vand, så er Dragør Strandhotel lige for dig. Beliggende i Dragør, på Amager yderspids, er der mulighed for at bo direkte ud til vandet, mens København by kun er 15-20 minutter væk. Hotellet er hyggeligt og har masser af charme. Et godt valg for dig, der vil have det bedste af to verdener.

Seneste nyheder